fbpx

Er motion medicin?

Man siger ofte, at motion og fysisk aktivitet kan være medicin. Det siger jeg også selv nogle gange og har faktisk skrevet et blogindlæg om emnet. Fysisk aktivitet kan hjælpe mod type-2-diabetes, mindske risikoen for visse kræftformer, mindske risikoen for hjertekarsygdomme og hjælpe mod depression for at nævne nogle af de positive gevinster, der er ved at dyrke motion.

Det er især livsstilssygdomme, motion er god medicin mod. Men her opstår spørgsmålet om, om vi ser på sagen forkert?

Mennesket har, som art, været afhængigt af at være fysisk aktivt store dele af dagen gennem langt det meste af artens historie. Hvis man tror på evolutionsteorien, giver det mening, at mennesket er “skabt” til at være i bevægelse. Det var et vilkår, at man skulle kunne bevæge sig og kunne holde til meget bevægelse, hvis man skulle overleve og føre sine gener videre, dengang menneske-arten udviklede sig til den art, vi er i dag. Derfor har netop de, der kunne dette, ført deres gener videre. Vi er altså produkter af en art, der er udviklet til bevægelse, ikke inaktivitet. Desværre lever mange i inaktivitet i dag. Der er simpelthen opstået det, som Chris MacDonald kalder et “mismatch” mellem det liv, vi er skabt til, altså vores natur, og det liv, vi lever i dag.

Vi er udviklet til at jage og samle føde og til at overleve i naturen. I dag “jager og samler” vi føde i et supermarked, som det tager 10 minutter at gå hen til, men vi tager bilen, fordi det er nemmere, når vi skal bære vores varer hjem.

Bilen er i det hele taget hurtigt blevet en af menneskets rigtigt gode venner, fordi den fragter os siddende fra vores stol derhjemme til vores stol på arbejdet. På den måde kan vi maksimere den tid, vi bruger på at sidde ned.

Vores aktivitetsniveau matcher i dag på ingen måde det niveau, vi er skabt til. Vi er blevet unaturligt inaktive. Det er vores unaturlige inaktivitet og madindtag, altså vores livsstil, der er skyld i den store forekomst af de sygdomme, som også passende bliver kaldt livsstilssygdomme. Måske skal vi derfor ikke betragte motion som værende medicin, men nærmere inaktivitet som værende gift?

Men gør det nogen forskel, hvordan vi ser på det? Ja, det gør det faktisk.
Hvis vi ser høj inaktivitet som gift for os, kan vi åbne en debat om, om arbejdspladser med meget stillesiddende arbejde skal “lade være med at forgifte deres medarbejdere” og tilbyde rammer, der kan skabe mere aktivitet i løbet af dagen. Der findes regler for omgang med kemikalier, fordi vi ved, at visse kemikalier er farlige for os. På samme måde kan man lave regler, der har til formål at begrænse mængden af inaktivitet til et acceptabelt niveau.

Min holdning virker måske en smule ekstrem, men det er nærmere den verden, vi lever i, der er blevet ekstrem – bare i den modsatte retning. Fysisk aktivitet er så vigtigt et element for vores velbefindende, at det bør prioriteres højere, hvis man virkelig mener det, når man siger, at man går op i, at folk skal have det godt.

-Thomas, Personlig træner, Sund og Stærk, Aarhus.