fbpx

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Hvorfor taber jeg mig ikke? Der findes ét svar på spørgsmålet, og det er ganske simpelt. Samtidig er det dog uhyre komplekst, og det er vigtigt, at man husker dette.

Kalorieunderskud

Hvis du ikke er i kalorieunderskud, taber du dig ikke. Kort og godt. Det kan være et demotiverende svar, hvis man føler, at man ingenting spiser i løbet af dagen. Det ændrer dog ikke på, at du ikke kan undgå at tabe dig, hvis du bruger mere energi, end du indtager. Samtidig kan du heller ikke undgå at tage på, hvis du indtager mere energi, end du bruger. 

Sagen er bare den, at det er virkeligt svært for nogle at komme i kalorieunderskud, selvom det i teorien kan virke meget simpelt. 

Her følger en række ting, der har indflydelse på vægttab. Listen er ikke udtømmende, da idéen med listen er at give dig en idé om, hvorfor det kan være sværere end som så at tabe sig, uden at kommer ind på alle aspekter. Desuden er det heller ikke alle ting, der spiller en rolle for alle personer.

  • Vi mennesker er generelt temmeligt dårlige til at vurdere, hvor meget vi spiser. Det gælder sandsynligvis også dig, selvom du ikke selv synes det. 🙂 Derfor tror du måske, at du spiser 500 kalorier under dit ligevægtsindtag, men at der intet sker med vægten. Det kan være, du er for optimistisk, hvis du estimerer mængden? Du tager måske ubevidst en bid her og der, når du laver din mad? Måske ryger der lige en håndfuld nødder i farten? Måske behøver du ikke at tælle et lillebitte stykke kage med? Det kan også være, at du rent faktisk holder dig til dit antal kalorier de fleste dage men kommer til at overspise ret voldsomt et par gange om ugen og derved overskrider dit ligevægtsindtag.
  • Mange ting påvirker vores sult/lyst/trang til at spise. Træthed, kedsomhed, humør, stemning og hvilket selskab, man er i, påvirker vores lyst til at spise. Hvis man altid laver noget, hvor mad er en integreret del, når man er sammen med bestemte personer, kan det føles som om, der mangler noget, hvis man en dag laver noget, hvor mad ikke er inkluderet.
  • Vores hormoner påvirker vores sult, og vi bliver alle påvirket forskelligt. Nogle reagerer meget kraftigt, mens andre ikke påvirkes i samme grad. Dette spiller en stor rolle for vores vægt. Det betyder, at nogle har sværere ved at komme i kalorieunderskud – ikke fordi, deres forbrænding er i stykker eller meget lav (medmindre de er syge, hvilket de færreste overvægtige er), men fordi deres hormoners påvirkning er høj.
  • Hvis man taber sig, kan kroppen begynde at “forsvare” sine fedtdepoter ved at reagere med øget sult og en tendens til at lave mindre i løbet af dagen. Man får altså lyst til at spise mere og lave mindre. Dette gør selvfølgelig et vægttab svært, fordi kroppen prøver på at få en til at gøre det modsatte af det, man egentligt gerne vil.
  • Vores vaner påvirker vores lyst til at spise. Hvis man er vant til at spise slik, når man ser TV, får man nærmest automatisk lyst til slik, når man tænder for en film.
  • Hvis man fra barnsben er blevet trøstet med mad (f.eks. slik eller is), er det helt naturligt, at man gennem livet fortsætter med at trøste sig selv med mad, når man er ked af det eller presset. I det tilfælde er det en respons, man har lært som barn og derfor ikke underligt, at man fortsat finder trøst og tryghed i mad som voksen.
  • Vi reagerer forskelligt, når vi “udsættes” for mad.Nogle får en stærk lyst/trang til bestemte slags mad, hvis de ser en reklame for det eller fornemmer duften, mens andre knap nok ænser det. Vi vælger ikke selv, hvor stærkt, vi reagerer, og dette har betydning for hvor meget energi, vi skal bruge på at lade være med at spise/købe fødevaren.
  • Vi er genetisk disponeret for at være enten mere eller mindre fedme-resistente, ligesom vi er disponeret for at være mere eller mindre høje. Det betyder, at nogle har let ved at tage på, mens andre faktisk har svært ved det. Det betyder ikke, at det er umuligt at tabe sig, men omgivelser, hvor man kan købe slik og mad stort set alle vegne, kan gøre et vægttab svært.

Et vægttab er altså mere kompliceret end bare at skulle “lukke munden og lette røven”. Vaner, gener og omgivelser påvirker os konstant og kan til tider udgøre en næsten usynlig modstander, som man selv, og især andre, kan have svært ved at se.  Husk på det, næste gang du tager dig selv i at tænke “måske hvis han/hun nu ikke spiste den is…” eller “hvor er jeg bare uduelig, hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at spise den is…”.